Robert Antoine Pinchon

Robert Antoine Pinchon (1er juillet 1886 à Rouen – 9 janvier 1943 à Bois-Guillaume) est un peintre postimpressionniste de la deuxième génération de l’École de Rouen. Dès l’âge de dix-neuf (1905-1907), il a travaillé dans un style fauve, mais n’a jamais dévié dans le cubisme, et, contrairement à d’autres, n’a jamais constaté que le postimpressionnisme ne remplissait pas ses besoins artistiques. Vers 1903, le grand amateur d’art François Depeaux le remarque. Chez Depeaux, Robert Antoine Pinchon a maintes fois l’occasion de converser avec Albert Lebourg, Camille Pissarro et Claude Monet. Monet qui le définit ainsi : « Une étonnante patte au service d’un œil surprenant ».

Parmi ses œuvres importantes sont une série de peintures de la Seine, la plupart du temps autour de Rouen, et des paysages représentant des lieux à proximité de Haute-Normandie.

Fils de Robert Pinchon, bibliothécaire, journaliste, critique dramatique de la ville de Rouen et ami intime de Guy de Maupassant, Robert Antoine Pinchon est très jeune attiré par la peinture. Talent précoce, il expose ses premières toiles en 1900, à l’âge de 14 ans.

Robert Antoine Pinchon fait ses études secondaires au lycée Corneille à Rouen, puis suit des cours à l’école des beaux-arts de la même ville. Il participe au Salon municipal des beaux-arts de Rouen, 1903, le Salon d’automne de 1905, Galerie Legrip, Rouen, 1905, le Salon d’automne de 1906, Galerie Legrip, Rouen, 1906, Société des Artistes Rouennais, musée des beaux-arts glass bottles, Rouen, 1907, Galerie des Artistes Modernes (Chaine et Simonson), Paris, 1909, au Salon du Havre de 1909, 1922 et 1923, Galerie A.M. Reitlinger, 12 rue La Boétie, Paris, 1926 insulated bottle, au Salon des Tuileries en 1928 et 1929.

En 1907, Pinchon fonde avec Pierre Dumont le Groupe des Trente (XXX), artistes et littérateurs indépendants parmi lesquels figurent André Derain, Raoul Dufy, Henri Matisse, et Maurice de Vlaminck. La rutilance de sa palette trouve un écho dans les recherches fauves alors en plein épanouissement, sans jamais s’aventurer dans l’arbitraire expressif de la couleur pure.

Mobilisé pendant la Première Guerre mondiale, il est blessé pendant la bataille de la Marne à Berry-au-Bac. Par la suite, il est fait prisonnier au cours de la bataille de Verdun.

Il prend part à de nombreuses expositions à Rouen, aux salons de la Société des Artistes rouennais dont il deviendra président en 1935, ainsi qu’au Salon des artistes français. Il devient membre de l’Académie de Rouen en 1932, dont il sera le président en 1941.

« Peintre de la lumière, coloriste virtuose, il exprime avec toute la vivacité de sa palette et la délicatesse de sa touche les aspects changeants du paysage normand, les éclats du soleil sur la ville ou les feux éclatants de l’automne. »

— Musée des beaux-arts, Rouen, 2010,

1904, Triel sur Seine, le pont du chemin de fer, 46 × 55 cm

1905, La Seine à Rouen au crépuscule, huile sur carton, 65 × 54 cm

1905, Le Pont aux Anglais, Rouen, huile sur toile, 38 × 46 cm, collection privée

c.1905, Rouen, Le Pont aux Anglais

1915-20, Pots de géraniums, huile sur panneau, 72.8 × 91.5 cm

c.1920, Le Jardin aux iris, huile sur toile, 80.9 × 116.2 cm

Un après-midi à l’île aux Cerises, Rouen, huile sur toile, 50 × 61.2 cm

c.1906, Le Jardin aux pavots, huile sur toile, 73 × 92 cm

c. 1905, Hameau des environs de Rouen, huile sur toile, 22 × 33 cm

1921, Le Jardin maraicher, huile sur toile, 74 × 100 cm, Musée des beaux-arts de Rouen

1912, Le Talus de chemin de fer, huile sur toile, 81 × 100 cm

Les Chardons en bord de Seine (Chardons en fleurs), huile sur toile, 65 × 81 cm

Promenade sur le chemin de Halage, huile sur toile, 81 × 65 cm

1909-10, Les coteaux de Belbeuf (Barques), huile sur toile, 65 running belt number holder.5 × 81 cm

Rouen, La Seine, Vue depuis le Hauteurs de Caudbec, huile sur toile, 73.7 × 92.4 cm

Rouen, vue de la Seine, huile sur toile, 48.9 × 94 cm

1905 stainless steel mug, Paysage d’hiver (Le chemin, neige), huile sur toile, 60 × 73 cm, collection privée

Le Bassin, neige, huile sur toile, 50 × 60 cm

Village enneigé, huile sur toile, 73 × 92 cm

Le Pont d’Elbeuf sous la neige, huile sur toile, 54 × 92 cm

Sur les autres projets Wikimedia :

Quatre rues de Seine-Maritime commémorent l’artiste : à Barentin, à Bois-Guillaume, au Mesnil-Esnard et à Pavilly. Un square de Rouen, dans le quartier Saint-Clément – Jardin-des-Plantes, porte son nom. En 2007, une exposition à Bois-Guillaume a réuni 70 de ses œuvres.

Ratifikation

Ratifikation (lat. ratificatio) er en bekræftelse af en indgået international aftale/ traktat, som bringes til udførelse ved at involverede lande afleverer de relevante aftaledokumenter (et ratifikationsinstrument) på et forud aftalt sted, hvor de involverede lande har aftalt, at nævnte dokumenter skal opbevares.

Eksempelvis skal ratifikationsinstrumenterne vedrørende EU’s traktater afleveres i Rom

Mexico Home CARLOS V 11 Jerseys

Mexico Home CARLOS V 11 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

.

Ved forhandling om internationale aftaler/traktater skal der landene imellem først opnås politisk enighed om teksterne short football socks.

Den politiske enighed er kun forpligtende til en vis grad og er ikke juridisk bindende reusable sports bottles. For at en aftale eller en traktat skal blive bindende, kræves det, at involverede lande ratificerer den.

Det vil sige, at de regeringer, som har forhandlet aftalen, endnu en gang skal acceptere aftalen running belt number holder, efter at denne er godkendt i landenes parlamenter i overensstemmelse med disses forfatningsmæssige bestemmelser herom.

For eksempel kræver den danske grundlov i visse tilfælde en folkeafstemning, før regeringen kan ratificere en traktat.

Sayid Jarrah

Sayid Hassan Jarrah (arabisk سعيد حسّان جراح) er en fiktiv karakter i den amerikanske tv-serie Lost, spillet af den engelske skuespiller Naveen Andrews.

Det var Naveens idé at Sayid og Shannon skulle indlede et romantisk forhold, i håb om at kunne chokere Amerika.

Sayid er teknisk, faktuelt og videnskabeligt anlagt. Han er analytisk og metodisk, og vil rationalisere ting før han accepterer dem. Dette eksemplificeres blandt andet under en samtale med Kate om hvordan de overlevede flystyrtet. Sayid postulerer at der må ligge noget dybere bag, uden at vide hvad, mens Kate mener at “nogle ting bare sker.” Han er kompetent til at læse og afkode menneskers fysiske signaler; En egenskab der specielt kommer til udtryk i episoden hvor Locke supplerer med misvisende oplysninger om Boones ulykke, hvilket Jack skønner er årsagen til det efterfølgende dødsfald.

Sayid var han kommunikationsofficer i Den Republikanske Garde i Irak. Som han selv siger det, bestod en del af hans job i at få fjenden til at kommunikere; Han var torturbøddel.

Han beordres en dag til at “afhøre” Nadia Jazeem. En kvinde han kender fra da han var ganske ung. I løbet de uger hun er tilfangeholdt opstår et bånd mellem dem – et bånd der er så stærkt at Sayid skyder sin overordnede og sig selv i benet, så hun kan flygte.

Under et angreb i Irak tages en af de irakiske ledere til fange og den amerikanske invasionshær tvinger Sayid til at afhøre og torturere sin leder for oplysninger om en kidnappet pilot. Han takkes og betales af Kelvin Joe Inman. Efter angrebene rejser Sayid rundt i verden, i håb om at finde Nadia.

Han opholder sig blandt andet i Paris, hvor han kontaktes af en potentiel arbejdsgiver. Men så snart han dukker op til jobsamtalen, bliver han slået ned og lænket i deres kælderrum running belt number holder. Arbejdsgiveren er en iraker, hvis kone blev tortureret og nu vil have Sayid til at bekende sin synd. Sayid benægter stædigt, indtil han har en samtale med kvinden alene. Fordi Sayid erkendte hvad han havde gjort, lod hun Sayid gå og fortalte sin mand at hun havde begået en gruelig fejltagelse.

Han har aldrig set Nadia siden, men får chancen da CIA opsporer ham og tilbyder Nadias adresse mod at han infiltrerer en terrorcelle i Sydney. Han kender en af de involverede fra sin tid på universitetet i Cairo, og aftaler at de sammen vil ofre sig som martyrer. På dagen hvor de skal springe en bil ladet med springstoffer i luften, fortæller Sayid at han arbejder med CIA. Noget der synes at krænke hans ven i en sådan grad at han skyder sig selv i munden. Sayid tilkalder CIA og overdrager sprængstofferne til dem, som aftalt. Sayid får sin billet til USA, men vil samtidig have sin gamle ven begravet ærefuldt og med respekt for sin religion. CIA ønsker ikke at indfri denne forespørgsel og Sayid må blive en dag ekstra i Sydney, af hensyn til papirarbejdet. Dagen efter tager han af sted med Oceanic Flight 815.

De overlevende tvinges til at vælge mellem at følge Jack eller Locke. Sayid bliver hos Jack. Efter Kate og Jack kommer i problemer med Daniel og Miles hjælper Sayid og Juliet dem til at vende magtkampen i situationen. Sayid følger flokken, der forenes med piloten Frank. Sayid drager sammen med Kate og Miles til barakkerne for at forhandle sig til Charlottes løsladelse. Ved deres ankomst nares de i Lockes baghold, og Sayid får lov at spendere noget tid i fangerum, med Ben. Sayid taler sig under et forhør med Locke ud af sin situation, og vender tilbage til helikopteren med Charlotte, hvorefter han forlader øen med retning mod fragtskibet jogging water bottle holder.

Som en af The Oceanic Six finder Sayid vej til en golfbane, hvor hans mission er at myrde en anden golfspillende. Senere, i Berlin, skaber han kontakt til en kvinde, hvis arbejdsgiver han også får til at opgave at snigmyrde. Da hun opdager han har været uærlig under deres romance skyder hun ham i skulderen, hvorefter hun tager kontakt til sin arbejdsgiver. I mellemtiden får Sayid distraheret hende, og udnytter sin chance til at skyde hende. Han leverer de nye informationer, og får opereret sin skulder af Ben.

Futura (TV channel)

Canal Futura (Futura Channel), also known as Futura real cheap jerseys, is a Brazilian paid educational television channel. It belongs to the Globosat group of channels, a subsidiary of Organizações Globo, and was founded on September 22, 1997. The channel of the station is captured on cable TV operators, and satellite dishes.

The station was established in 1997 as a project of the Fundação Roberto Marinho (Roberto Marinho Foundation). It has since become a reference as a project of education and relevant experience of social investment. The Canal Futura was created to bring the entire Brazilian population, especially the lower classes, knowledge that can be applied to everyday life, generating and proposing changes to a better integration in the labor market, family life, school and social water bottle spill proof.
The station is financially supported by the following partners maintainers: National Confederation of Industry of Brazil (CNI), Federation of Industries of the State of São Paulo (FIESP) preschool soccer socks, Federation of Industries of the State of Rio de Janeiro (FIRJAN), Bradesco Foundation, Itaú Social Foundation, Vale Foundation, Rede Globo, Brazilian Service to Support Micro and Small Enterprises (SEBRAE) running belt number holder, CNN and Votorantim Group.